Vækstfonden er en af de største investorer på det danske venture-marked, med engagementer på 3,8 mia kr. fordelt på 19 fonde. Vækstfonden har siden 1992 finansieret vækst i over 3.500 danske virksomheder for et samlet beløb på over 6,5 mia. kr. Vækstfonden investerer direkte, via andre fonde eller sammen med private investorer, pensionsfonde, banker etc. For yderligere information se www.vf.dk.
Forskerparken CAT er en privatejet virksomhed, der hjælper iværksættere og forskere med at tilvejebringe den nødvendige kapital og de rigtige kompetencer, for at idéer kan blive til virksomheder. I perioden 1998 til 2006 har CAT etableret 65 virksomheder, og har formidlet investeringer i portefølge virksomheder for i alt 620 mio kr., heraf udgør den statslige kapital fra innovationsmiljøordningen 82 mio kr. og kapital fra private eksterne investorer 505 mio kr. For yderligere information se www.catscience.eu.