Nyheder

Velkommen til SmartShare Systems’ nyhedsarkiv. På denne side finder du en oversigt over de seneste nyheder fra os.

Generelle spørgsmål eller henvendelse fra pressen bedes rettet til Morten Brørup på telefon +45 70200093 eller e-mail press@remove-this.smartsharesystems.com

NyhederSmartShare Systems udnævner Da...

SmartShare Systems udnævner Data Equipment til distributør

04.05.2009

SmartShare Systems er en førende og innovativ leverandør af WAN-optimeringsløsninger, som tilbyder intelligent båndbreddestyring, der sikrer alle brugere en optimal andel af den tilgængelige båndbredde samtidig med, at den reducerer forsinkelser på datatrafikken, som igen højner kvaliteten på IP-telefoni.

“Vi har et meget stærkt og konkurrencedygtigt produktprogram, som vi har en ambition om at få endnu bredere ud på det nordiske marked”, udtaler Henrik Güsmer-Riggelsen, Sales Manager Norden fra SmartShare Systems. ”Data Equipment besidder netop de kompetencer og relationer, der kan hjælpe os med at udbygge SmartShare Systems’ succes i Norden, og med dette samarbejde føler vi, at vi har fået tilført en meget vigtig resurse.

Lars Klaris, Country Manager fra Data Equipment Danmark, supplerer: ”SmartShare Systems har en unik position på markedet for produkter, der optimerer og styrer båndbredden på internetforbindelsen, og vi ser frem til at udvide vores produktudbud med deres produkter. Der er en voksende interesse og efterspørgsel på SmartShare Systems’ innovative løsninger, og vi har allerede fået de første gode erfaringer med produkterne.”

Lars Klaris fortsætter: ”Vores målsætning er til stadighed at yde en unik service over for vores forhandlere og deres kunder. Med SmartShare Systems’ produkter i sortimentet spænder vi endnu bredere, så vi ser frem til at præsentere og markedsføre disse produkter på linje med vores øvrige sortiment.”

Om SmartShare Systems
SmartShare Systems er en førende og innovativ leverandør af WAN-optimeringsløsninger, som tilbyder intelligent båndbreddestyring og reducerer forsinkelser på IP-telefoni. Det forbedrer oplevelsen på både IP-telefoni, tynde klienter og andre SaaS-baserede applikationer. SmartShare Systems’ teknologiudvikling startede i 2004, og selskabet er i dag et privatejet, dansk selskab. Bag virksomheden står internationale venturefonde og globale partnere. Læs mere på www.smartsharesystems.com.

Om Data Equipment
Data Equipment er en af Nordens største Value Added IT-distributører inden for trådløse netværk, DSL bredbånd, radiolink og high-end LAN/WAN produkter.
Data Equipment AS blev etableret i 1983, og har gennem årene opnået en markedsledende position som leverandør til data- og telecombranchen grundet højt teknisk kompetenceniveau. Selskabet har 32 ansatte, og har kontorer i Oslo, Stockholm, Malmø og København. Læs mere på www.dataequipment.dk

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

SmartShare Systems A/S
Henrik Güsmer-Riggelsen
Sales Manager, Nordic
E-mail: hgr@remove-this.smartsharesystems.com
Telefon: 70 20 00 93

Data Equipment Danmark
Lars Klaris
Country Manager
E-mail: lars.klaris@remove-this.dataequipment.dk
Telefon: 23 25 29 07